mocody
Hvad er mocody
Mocody er en platform fuld af lektionsplaner og videovejledninger, der gør det nemt at komme i gang med kodning – for både begyndere, let øvede og tech-eksperter.
Her er både lektioner til specifikke skolefag og lektioner med fokus på teknologiforståelse – alle sammen resulterer i sjove, interaktive spil. Du finder også lektioner til at lære om kodning med forskellige teknologier, bl.a. Scratch, micro:bit, Hopspots osv.
Tilegn dig nye evner, kombinér teknologi med bevægelse og fordyb dig i kodning.
Hvorfor bruge mocody?
Kodning kombineres med bevægelse og leg for at gøre det sjovt og motiverende for eleverne. Samtidig får de et færdigt ”produkt” ud af det, når resultatet af kodning på computeren trækkes ud i den fysiske verden, hvor de kan prøve deres kode på egen krop eller udfordre klassekammeraterne.
Gennem leg og bevægelse motiveres eleverne til fagfaglig eller teknisk læring, hvor de kan tilegne sig kompetencer til at begå sig i en højteknologisk fremtid.
Hvordan kommer vi i gang?
Er du ny til kodning og teknologi, så foreslår vi, at du starter med vores guide her, som du finder på knappen med Startguide. Her præsenterer vi de forskellige teknologier, hvordan man bruger dem og foreslår, hvilke lektioner du kan starte med for at komme godt i gang. Bare rolig du bliver holdt i hånden hele vejen med PDF-guides, vejledningsvideoer osv.
Er du allerede en total tech-ekspert, så er det bare med at kaste dig ud i lige den lektion, du synes ser allermest sjov eller spændende ud. Også her vejleder vi dig hele vejen igennem til det færdige spil er klar til afprøvning – og der kommer altid et godt og sjovt resultat ud af det. Start fx på siden med ”Lektioner”, hvor du kan målrette din søgning og finde lige det, du har lyst til at arbejde med i dag.
Hvad er særligt ved mocody?
Bevægelse
Vi kobler kodning og teknologi med bevægelse. I kommer op at bevæge jer og have det sjovt, når I afprøver de spil, I selv har kodet på jeres egne kroppe i den fysiske verden.
Vejledende videoer
Vi guider dig fra start til slut – fra kodning til færdigt spil – med vores vejlednings- videoer. På den måde kan alle være med uanset, om man er ny til kodning eller en garvet tech-ekspert.
Spildesign
Udtænk og design dine egne spil, kod dem på computeren og afprøv dem med dine klassekammerater i den fysiske verden. Kodning bliver mere end bare en tør aktivitet på en skærm. Vi trækker koden ud i den fysiske verden og giver den mere mening!
Hvad siger brugerne om os?
Testet af lærere og elever:
”Teknologi og bevægelse synes jeg, er meget relevant i dag, især når vi har siddet så meget herhjemme, som vi har. Jeg er jo vild med teknologi, men jeg kan jo også godt lide, når eleverne kommer ud og ikke sidder foran skærmen hele tiden. Det er også rigtig vigtigt”.
”Kodning og computational thinking er enormt relevant ift. at kunne gennemskue alt det, vi er omgivet af, men at præsentere kodning for en klasse er i sig selv er kedeligt. Når man har et mere interessant formål, som et spil eller det at skabe noget visuelt, end at forstå algoritmer, så er det noget helt andet.”