Whack a mocody
Opgavebeskrivelse
Whack-a-Mocody er et remake af det klassiske Whack-a-mole spil. I stedet for muldvarpe skal du nu kode, at man fanger Mocody-frøer ved at ramme dem med en sok.
Til højre kan du se, hvad du skal bruge! Hent også Mocody-grafikken ned på din PC.
Gå ind på https://scratch.mit.edu og tryk på Find på, så er du klar til at kode Whack-a-Mocody spillet.
Hop nu ned til videoen herunder, hvor Trine tager dig gennem kodningen trin for trin.
Spillets gang:
Forbind din hopspots key:connector til computeren via Bluetooth for at spille spillet med fødderne!
Hvis ikke du har en key:connector, kan du stadig spille og kode spillet: Brug følgende taster på dit tastetur til at styre sokken med:
q w e – a s d – z x c
Læg 9 hopspots-brikker op, så de repræsenterer de 9 huller/åkander på skærmen, som frøerne gemmer sig under. Når du trykker på flaget i Scratch, starter spillet. Du har 1 minut til at score så mange point som muligt. Det gør du ved at træde på de fysiske hopspots-brikker, så du fanger den frø, der dukker op fra bag den respektive åkande.
Materialer:
Formål
– Computationel tankegang,
– Teknologi literacy
– Samarbejde og Kommunikation
– Kendskab til Scratch programmering
– Bevægelse
Målet med dette spil og programmering i Scratch er at give eleverne en fundamental forståelse for, hvordan IT og teknologi fungerer sammen.
Via spillet og arbejdet med ideer til videreudvikling, arbejdes med logisk tænkning og problemløsning, og ikke mindst er det en kreativ process, hvor eleven kan være innovativ og medskaber og udvikle nye spil.
Det færdige spil kan bruges som brainbreak eller sjov aktivitet i en indendørs pause.
Før aktiviteten
Gruppestørrelse: 1-2 elever pr. gruppe
Praktisk forberedelse: Det er en fordel at grupperne ikke forbinder brikkerne med key:connectoren med det samme. Da den kun kan være forbundet til én PC, tablet eller chromebook, ad gangen.
Hvis man kun har 1 key:connector, er det en mulighed at forbinde denne + brikker på én PC som står på f.eks. lærer katederet, hvorefter eleverne søger deres projekt frem på scratch, eller sender deres specifikke scratch-kode-link til den PC’en, som er forbundet til key:connectoren, for at teste/vise deres spil.
Spillet kan testes undervejs på elevernes eget device under kodningen uden brug af key:connector og brikker, og efter behov, kan man skiftes til at prøve sit spil af på key:connectoren og hopspots-brikkerne.
Spil spillet som en demonstration, så eleverne får en tydelig forståelse af, hvad det er de skal kode. (Det færdige spil https://scratch.mit.edu/projects/494634904).
Sørg for at eleverne har downloadet Whack-a-mocody filerne ned på deres computer på forhånd, så de er klar til at blive importeret ind i scratch.
Under aktiviteten
Tip til struktur: 2 og 2 går eleverne sammen om at skabe spillet Whack-a-mocody. Med hjælp fra videovejledningen, bliver eleverne guidet igennem spillets opbygning. Eleverne opfordres til at sætte på pause eller spole frem og tilbage i videoen efter behov.
Det anbefales, at eleverne skiftes til at kode, teste og tegne i programmet Scratch, så alle får prøvet og mærket det på egen krop, og får en chance for at forstå, hvad der sker og skal ske.
Efter aktiviteten
Under vejledningsvideoen finder I nogle idéer til at eksperimentere videre og eksempler på, hvordan spillet kan videreudvikles Her kan eleverne også trykke på en mocody-stemning, for en hurtig feedback på deres oplevelse med aktiviteten.
Afprøv eller demonstrer spil for hinanden, og vis, hvad I evt. har eksperimenteret med.
Evaluering:
– Hvordan virkede jeres spil?
– Hvad gik godt, og hvad var måske svært under kodningen?
– Hvordan gik samarbejdet? Er der noget, I vil ændre til en anden gang?
– Hvad kunne I godt tænke jer at eksperimentere videre med?
Computationel tankegang og teknologi literacy:
I hvilket omfang har eleverne fået en forståelse for og kender udtrykkene for blokkene i Scratch-sproget, samt kan navigere rundt i de 3 faner (blokke, kostumer og lyd)
Klar til næste aktivitet?
Innovationsforløb
Her lærer du, hvordan du får en Hopspots-brik til at lyse vha. kode og code:kit.
Rød og grøn
Lav dit eget spil, hvor man skal fange de grønne lys på brikkerne og undgå de røde.
Reaktionsspillet
Se hvem der reagerer hurtigst og fanger lyset på brikken først.